☰

Tale: Velkommen til et nyt Kitchen Collective

Grundet det kæmpe madøre jeg er, startede jeg for mere end en håndfuld år siden en mission om at skabe rammerne for at hjælpe madiværksættere i gang.

Det udmøntede sig i en drøm om at starte et fællesskab, hvor fremtidens madfolk kunne dele viden, blive kolleger og hjælpe hinanden via noget så simpelt som at dele arbejdsplads – dele et køkken.

Helt konkret, gik jeg rundt her i Kødbyen kiggede ind gennem de store glasfacader og forestillede mig, hvordan iværksætteri og udvikling af mad kunne skabe fællesskab blandt de madlavende mennesker og de spisende mennesker.

Det startede en rejse, der blev til dannelsen af delekøkkenet og salgsfælleskabet Kitchen Collective, festivalen Street Food om Søerne og skabelsen af madinnovationshuset CPH Food Space.

…

Det blev også starten på en rejse, hvor jeg med afsæt i min kærlighed til mad og min begejstring for iværksætteri har udviklet visioner, der rækker langt ud over den enkelte iværksætters ide eller det enkelte spisende menneskes måltid.

Jeg arbejder i dag for at skabe en mere mangfoldig og bæredygtig madkultur med sunde virksomheder og mennesker, der har det godt.

Da det blev muligt for mig at flytte ind i disse lokaler opstod den tanke i mig, at hvis jeg skulle kunne bidrage med noget på denne mission, som vi er mange sammen om, var det, at arbejde på en ny metodik.

Vi madmennekser leder hele tiden efter det rigtige svar på, hvordan vi skaber et mere bæredygtigt madsystem. Men selv om vores mål er det rigtige, så tror jeg ikke på, at en evig søgen efter svar nødvendigvis er den mest konstruktive måde at nå derhen på.

Når vi skiftes til at påstå, at lige præcis vores måde er den bedste, så oplever jeg, hvordan man nemt begynder at lede efter hullerne i hinandens oste. Det er nemlig let at fremstå hyklerisk, når man prøver at finde frem til det mest rigtige svar på en så kompleks problemstilling som bæredygtighed.

For det mest rigtige svar findes ikke. Og derfor burde vi måske holde op med at fokusere så ensporet på at finde svar, og i stedet begynde med at finde frem til de rigtige spørgsmål.

Det er ofte mere angstprovokerende at lede efter spørgsmål end svar. Man stiller sig i en mere sårbar position, når man anerkender, at man ikke ved, hvilken vej, der er den rigtige at gå. Men at stille spørgsmål behøver ikke være et tegn på usikkerhed. Det kan også være en nyttig metode og en mere konstruktiv ramme om arbejdet med komplekse problemstillinger.

Det er den ramme, jeg gerne vil skabe heri køkkenet. Et rum, hvor vi anerkender, at ingen af os har det rigtige svar, og hvor der er tryghed til at være nysgerrig og stille de mange komplekse spørgsmål, der altid melder sig i samtaler om fremtidens madsystem. Et rum hvor vi kan være modige sammen og i fællesskab åbne op for nye måder at se og gøre mad på.

Jeg drømmer om, at dette køkken bliver stedet, hvor vi samler modige folk, der er nysgerrige og deler begejstring for bæredygtig madkultursudvikling og dermed bliver rammen for et nyt vidensproducerende fælleskab.

…

Sådan lød starten på den tale, jeg holdte 7. Februar 2020. Jeg havde overtaget dette sted i december 2019, og det var min største taget risiko til dato, så derfor dulmede jeg nerverne med at invitere indenfor til fest. Og sammen stod vi her knap 300 mennesker og skød det i gang, som jeg på det tidspunkt havde en forestilling om skulle hedde Staldkøkkenet.

En måned senere ramte corona, der indledte en rejse, som man på mange måder godt kan sige, jeg gerne ville være foruden.

I dag står jeg her igen. Klar til en ny fremtid. I den sikkerhed – skulle det hele gå galt igen, så kan vi sammen kalde det en aprilsnar.

For selvom den rejse, jeg har været på, ikke er noget man ønsker for nogen andre, vil jeg dog alligevel gerne stå frem i den sande fortælling, at jeg ikke ville have været den foruden

Den har måske gjort mig 25 unødvendige erfarings-år rigere, men den har også gjort mig skarpere og flottere. Og stort tak til Koalition og Jensen Retail for det.

Jeg startede Kitchen Collective i en tid, hvor iværksætteri knap nok havde fundet sin vej ind i undervisningslokalerne. Hvis ikke man skabte virksomhed med det til formål at have en vækstkurve formet som en ishockey stav og en stræben efter hurtige resultater, så kunne man ligeså godt pakke sammen. Et internationalt navn, en forretningsmodel som AIRBNB og skrevet planer om at skalere alle problemerne ud af Kina gjorde, at jeg trods alt nåede at få ordet i konkurrencer og ved investors borde, og det startede også min karriere som pirat, for inderste inde troede jeg ikke på det system, som jeg spillede mig ind i.

Det hele havde også den sørgelig bagside, at jeg hver dag tvivlede på, om jeg kunne lykkedes med det, jeg troede på.

Jeg var en af de første til at arbejde med deleøkonomi i Danmark, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange mennesker er trådt ind i min butik og talt på mig og gerne ville lære mig om, hvordan jeg kunne tjene penge.

Og heri blev paradokset endnu større for mig, for selvom jeg også gerne vil udfordre det kapitalistiske system, så har jeg købt premisen om, at det nu en gang er den model, der former spillereglerne i hvert fald her i min levetid, og derfor vil jeg gerne have en virksomhed, der tjener penge. Men jeg har aldrig set det som en modsætning for, at det ikke var noget, vi kunne gøre i fællesskab. Jeg har derfor altid gerne ville udforske og skabe forudsætningerne for at skabe en fælleskabsorienteret bundlinje. De udfordringer vi står over for som madsystem kan ikke løses af enkeltstående virksomheder. De kan kun løses i samarbejde og i kollegaskab.

Puha, det var og er store visioner for et lille menneske som mig, og hvis det ikke havde været for den rejse, som coronaen sendte mig ud på, så havde jeg nok stadig haft en kæmpe tvivl om den fremtid egentlig er mulig.

Coronaen gjorde mig i starten handlingslammet og sendte mig hjem i min lejlighed, hvor jeg mest af alt kiggede ind i en væg. Jeg skulle ikke nærme mig kødbyen, for hvad kunne være mere forfærdeligt end at de mange kvadratmetre formet til fællesskab stå tomme?

Da jeg fandt min vej herned i køkkenet, blev jeg mødt af de mest modige mad-mennesker jeg kender. Kitcheneurs – altså iværksættere – der var for små til at få noget hjælp fra staten – og derfor tvunget til at kæmpe sig igennem krisen. I kitchenuers havde fundet jeres egen vej at organisere køkkenet, så alle kunne være her på trods af smittefare. I havde lavet en plan for et organiseret værtskab. I havde endda også organiseret jer i et salgsfællesskab, hvor i solgte hinandens varer og cyklede dem ud til os spisende mennesker i København.

Wouw. Og tak. Heri blev jeg bekræftet, at det er muligt at skabe fællesskabsvirksomheder, og ikke fordi vi er typerne, der skal måle os med andre – men i en sørgelig tid, hvor vi har vinket farvel til gode kræfter i denne branche – så står vi her alle stadig. Og hvor jeg ellers var på vej til at flygte fra fortællingen om Kitchen Collective og pakke den væk i det nye hippe Staldkøkkenet, har jeg brugt corona-tiden til at gøre det modsatte.

For første gang tager jeg det alvorligt, det jeg laver. Eller, jeg har nok altid taget det alvorligt, det jeg laver, men jeg har aldrig turde at dedikere min ubetinget nærhed til det, hvilket har udmøntet sig i, at jeg også har fundet en stor frihed i at have (lidt for mange) virksomheder. Eller i hvert fald 5.

Og hvor man tit mødes på denne måde for at fejre, at man starter en virksomhed, så er vi dag samlet for det modsatte. Vi er i dag også samlet for at markere, at jeg nu har lukket mit første CVRnummer, og for mig er det en kæmpe sejr.

Kitchen Collective var fra start en vildt god tanke. Det var egentlig også et vildt godt navn – for selvom, vi opererer fra København og har lagt drømmen om Kina på hylden, så er vi en meget mangfoldig virksomhed med mennesker mange steder fra i verden.

Kitchen Collective har snart eksisteret i 8 år, og nok har vi aldrig præsteret en vækstkurve formet som en ishockey stav, men det er trods alt længe nok til jeg nu godt tør at sige, at vi ikke sådan lige er til at vælte af pinden. Tak fordi i er kommet i dag. Jeg glæder mig til fremtiden.

Jurymedlem for kampagnen Underværker

Jeg er som jurymedlem i Realdanias kampagne Underværker med til at bedømme projekter, der fremmer fællesskabet ved at skabe nye rammer for fælleskaber, mødesteder og større livskvalitet i det byggede miljø. 

Hvis du har en ildsjæl i maven, så er det nu du skal byde ind 🍀

Næste ansøgningsfrist er mandag den 7. februar 2022 kl. 12.00. 

GODE RÅD TIL ANSØGNINGEN // Skab værtskab og vis fællesskabet bag projektet. Det er mine gode råd til Underværkers ansøgere. Jo flere, der kan tage værtskab for et projekt, des mere levedygtigt bliver det.  Lyt med her, når jeg fortæller, hvordan man skaber godt værtskab Du kan finde flere gode råd fra juryen til din ansøgning på Undervaerker.dk.

Kitchen Collective søger kernekollega med ansvar for køkken, iværksættere og værtskab

Kitchen Collective er et demokratisk, deleøkonomisk og dagsordensættende madiværksætterhus, der sætter scene til madiværksætteriet, fordi vi tror på, at madiværksættere er fyrtårne for velsmagende løsninger på et sundere og mere bæredygtigt madsystem. 

Vi er et inkluderende madiværksætterhus med delekøkkener, event og venue, butik og viden og formidling midt i det pulserende Kødbyen i København.

Corona har været en god mulighed for at stille skarpt på, hvad Kitchen Collectives virke består af. Det giver anledning til at realisere ny strategi med et helt nyt hold af kolleger, og vi leder derfor nu efter den første kernekollega til at starte denne rejse. 

Kitchen Collective er stiftet af Mia Maja

Jeg er en madpirat, der lever for at skabe en mere mangfoldig og bæredygtig madkultur med sunde virksomheder og mennesker, der har det godt. 
Jeg er et kæmpe madøre og iværksætter, der har gjort forretning ud af at hjælpe andre madiværskættere igang. Jeg lever gennem fællesskaber, tror på samarbejde og synergi, og bygger forretninger på deleøkonomi og kooperativ organiseringer.

Jeg sætter virksomhedens visionære retning, er mentor og rådgiver for forskellige iværksættere og underviser i bæredygtigt iværksætteri på alt fra højskole til universitet. 

Kitchen Collective består af

Vi leder efter den kollega, der vil løfte og udvikle vores arbejde med at drive delekøkken, event og venue.

Arbejdsområder

Du er

Rammer

I Kitchen Collective beror vores arbejdsliv på tillid og omsorg og vi har 4dages arbejdsuge. Vi går på arbejde til dagligt i Kitchen Collective og CPH Food Space i Kødbyen, hvor vi deler køkken med 14 kitcheneurs og kontor med 50 andre ligesindede personer, der arbejder i og rundt om madens verden. 

Er du interesseret?

Hvis Kitchen Collective er noget for dig, så send en motiveret ansøgning og dit cv til Mia Maja på miamaja@kitchencollective.dk senest 8. juni. 2021. Du kan kontakte Mia Maja på mail eller ringe på 25327996, hvis du har nogle spørgsmålet til arbejdet. Kitchen Collective gennemgår lige nu en transformation med realisering af ny strategi, hvorfor hjemmeside ikke er retvisende for Kitchen Collectives profil. 

Derfor samarbejder Kitchen Collective med uddannelses-institutioner

Kitchen Collective samarbejder med uddannelsesinstitutioner for at skabe bæredygtigt iværksætteri

I Kitchen Collective driver vi delekøkkener og hjælper madiværksættere i gang ved at tilbyde produktionsfaciliteter, unikke salgsmuligheder og et stort netværk af ligesindede. Foruden dette har Kitchen Collective også samarbejder med uddannelsesinstitutionerne Gasværksvejens Skole, Suhrs Højskole, Københavns Professionshøjskole, Hotel & Restaurantskolen og Københavns Universitet. Vi favner alt fra folkeskole, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse, og snart starter vi et ph.d. samarbejde op, hvor vi sammen skal kortlægge betydningen af fællesskaber for bæredygtig udvikling

Kitchen Collective bygger på et solidt vidensfundament, som er blevet opbygget og udviklet siden virksomhedens spæde start i 2014, hvor Kitchen Collective blev til i et vidensamarbejde med det daværende Food Study miljø på Aalborg Universitet i København.

Dette var en tid, hvor iværksætteri ikke havde vundet sit fulde indpas på alle landets uddannelsesinstitutioner, og derfor var det helt særligt, at vi ved at åbne Kitchen Collective på et universitet, fik skabt et læringsmiljø, hvor de studerende kunne lære af iværksættere direkte på campus.

Vi har evnet at skabe en unik viden ved at oversætte iværksætternes processer til studerende, og samtidig få nye indsigter i iværksætteriet via de studerendes mange gode spørgsmål til det at være iværksætter, som vi i dag bruger til at skabe endnu flere bæredygtige virksomheder. Vi ved, hvilke bekymringer mennesker er ramt af, når de skal begive sig ud på et eventyr som iværksætteri, og vi kan imødekomme dem i det, før de selv er blevet bevidste om det, og det bruger vi til at hjælpe kommende iværksættere videre.

Det har dannet grobund for, at vi i dag også altid starter vores forretningsudviklingsrådgivning i mennesket bag ideen og ikke med udgangspunkt i markedet.

I Kitchen Collective lever vi nemlig for at skabe virksomheder, der bidrager til en mere mangfoldig og bæredygtig madkultur med sunde virksomheder og mennesker, der har det godt. 

Jeg er selv iværksætter af en tid, hvor der nærmest kun var en bestemt måde at udleve iværksætteri på. En iværksætters succes var defineret ud fra et ensporet fokus på økonomisk vækst, og iværksætteri var forstået ved et særligt lingo; start ups, product market fit, unique selling points, pitches, konkurrence, scale ups, investorer, venturecase, scaleability, exitplaner etc. Dette medførte, at jeg følte mig meget langt fra målstregen – hver dag. Særligt var ideen omkring exitplan helt sort for mig, for jeg havde ikke startet min virksomhed for at give den videre til nogle andre – jeg havde startet den, fordi jeg ønskede at have den, drive den og udvikle den.

Med min uddannelse i økonomi fandt jeg selv andre måder at ’regne den ud’ på, og indtil jeg fandt hvile i at stå frem med det, brugte jeg min gode DJØF-baggrund til altid at formulere mig ind ved meningsdannere og i start up verden, så jeg kunne være med. Det var en skaleringsplan til Kina, der fik mig til finalen i både Venture Cup og Creative Business Cup, men jeg drømte ikke om noget stort og fjernt – jeg drømte om noget meningsfuldt og nært.

Bare fordi min tilgang til at skabe virksomhed var en anden, er det ikke det samme som, at jeg ikke kunne lære og gøre nytte af teorien og disciplinen ’iværksætteri’, så derfor udgav jeg min virksomhed for at være en anden, så jeg kunne være med.

Den manøvre har dannet grobund for det, jeg kalder pirateri. Mine mere mangfoldige måder at regne på har ledt til, at alt jeg laver i dag, sker i stort fællesskab med andre, bygger virksomheder på deleøkonomi og kooperative organiseringer, og alt hvad jeg har startet, er sket ud fra organisk vækst.

Denne rejser gør, at jeg med rigtig god ro i sindet nu ved, at der findes lige så forskellige måder at bygge virksomheder op på, som der findes mennesker, og det er helt okay.

Det ville jeg gerne have vidst, da jeg startede mit iværksættereventyr, og det er den primære årsag til, at vi i dag underviser – så vi kan vise fremtidens iværksættere, at der er mange måder at udleve sine drømme, og uanset om man er til investorer og hurtig vækst eller til langsommere organisk vækst, så er det helt okay, og det prøver vi at vise ved altid at undervise ud fra cases, der har skabt virksomheder på vidt forskellige måder.

Det vi underviser i, kalder jeg bæredygtigt iværksætteri, og med det mener jeg skabelsen af virksomheder,

Mange studerende i dag tror fortsat, at der er et bestemt sæt succeskriterier, man bør leve op til for at være iværksætter, men i vores verden er der ikke en rigtig måde at være iværksætter på. Derfor inddrager vi altid cases, der viser, at de har opnået succes med vidt forskellige tilgange og definerer succes vidt forskelligt. På den måde arbejder vi også aktivt for, at nuværende iværksættere ser sig selv om en del af et stort fællesskab med fremtidige iværksættere, og det gavner os alle sammen at dele ud af erfaringer, så vi samlet set kan skabe bedre virksomheder til gavn for os selv og vores klode.

Det betyder rigtig meget for mig, at vi underviser i Kitchen Collective. Foruden at vise en større mangfoldighed blandt forskellige iværksættermetoder, gør vi det også, fordi vi føler, at vi kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Kort summeret op; når Kitchen Collective indgår samarbejder med uddannelsesinstitutioner, gør vi det fordi:

1. Vi vil bidrage til, at der bliver skabt bæredygtige virksomheder.

2. Vi vil bidrage til en demokratisering af mulighederne for at blive iværksætter.

Vores undervisning er særlig, fordi vi er inkluderende, lyttende og fokuserer mere på at få stillet spørgsmål end at levere svar, og så sker vores undervisning i et stort fællesskab med studerende og iværksættere.

Optaget i jury for projekt Underværker

42 MIO. KR. SKAL UDDELES TIL NYE UNDERVÆRKER, OG JEG FÅR LOV TIL AT VÆRE MED. 

Fotokredit: Realdania

Realdania har afsat 42 mio. kr. til at hjælpe ildsjæle med at gøre projektdrømme til virkelighed, og jeg er blevet inviteret ind i juryen, der vurderer projekterne. 

At være iværksætter i en tid med Corona, har været særlig øvelse og en mulighed for mig til at nå ind til kernen af, hvorfor jeg laver det, jeg gør. Aldrig har det stået så soleklart for mig, at jeg er drevet af fællesskab, og nu får jeg mulighed for at understøtte at endnu flere ildsjæle får mulighed for at bygge fællesskaber til gavn for mange mennesker. Det gør mig glad! 

Jeg ser mine nye post som en enestående mulighed for at blive beriget med alle de drømme, der lever derude og få større indblik i, hvad det er for projekter, der kan skabe større fællesskab og sammenhold i områder, jeg ikke kender til, og så glæder jeg mig til at være med til at understøtte ildsjæle. 

For mig er ildsjæle det samme som en slags uforklarlig magi, som får ting til at ske, ud af ingenting og med meget få ressourcer. Der er ofte tale om projekter, som har betydning for mange mennesker, eller i hvert fald andre mennesker end vedkommende selv.

Ildsjæle sætter nemlig sagen før dem selv, bakser tit med noget som kræver mange ressourcer og som også kan møde modstand, og midt i dette kan ildsjæle alligevel mobilsere energi og mennesker og skabe fællesskab omkring en fremtidig drøm. Ildsjæle har imponerende kompetencer i at få ting til at ske ud af ingenting og ildsjæle er den lim, der får fællesskaber til at hænge sammen. 

For mig er det væsentligt at anerkende ildsjæle med økonomisk støtte fra en kampagne som Underværker. Dels fordi det giver ildsjæle de penge og ressourcer der skal til for at udleve sit værk, og dels fordi det giver en stor anerkendelse, der skaber mulighed for at få opbakning flere steder fra.

Jeg glæder mig så meget til at se, hvem der søger Underværker-kampagnen i denne omgang – og særligt her i København. Jeg ved, at det myldrer med gode idéer rundt omkring i byen, der med den rigtige støtte kan gøre en kæmpe forskel for deres lokale fællesskaber og sætte deres præg på København. I en by, hvor der allerede er bygget meget, glæder jeg mig til at se projekter, hvor også justeringer af eksisterende bygninger kan bibringe større fællesskab til gavn for flere mennesker, end de gør i dag.

I min vurdering af projekter vil jeg lægge vægt på, at ideen har en stor betydning for mange mennesker, og det netop er et bygget projekt, der skal til for at løfte det, så det i sidste ende kan bidrage til fællesskab i et lokalsamfund. Det kan være svært for mig at afkode, så derfor er det rigtig vigtigt, at projektet også viser denne betydning ved at få opbakning for mange mennesker, der altså skal ind og stemme på det givne projekt. 

Og så vil jeg lægge vægt på, at projektet er bæredygtigt, og med det mener jeg, at dels finansieringen er bæredygtig, men også at organiseringen er bæredygtig. DVS, at der er en organisering, der sikrer, at dette projekt, det kan fortsætte længe efter, de nuværende ildsjæle har fået nye drømme. 

Er du ildsjæl med en god ide? Sådan søger du:

Ny ansøgningsrunde starter nu

Er man en ildsjæl med en god idé til et projekt, søger man ved at lægge sit projekt op på kampagnens hjemmeside, www.underværker.dk. Dernæst gælder det om at skabe opmærksomhed om idéen og få mindst 500 mennesker til at give den en stemme. Når stemmerne er i hus, er man sikker på, at projektet bliver vurderet af Underværkers jury og Realdania ved næste ansøgningsfrist. 

Underværker har tre ansøgningsrunder frem til 2023. Der er åbent for ansøgninger nu, og næste ansøgningsfrist er den 20. april 2021 kl. 12.00.

FAKTA

Med Underværker støtter Realdania projekter i det byggede miljø, som er drevet af frivillige kræfter. Kampagnen bidrager både med økonomisk støtte, rådgivning og videndeling til at gøre gode idéer ud i livet. I sin levetid har kampagnen støttet virkeliggørelsen af mere end 280 projekter med ca. 131 mio. kr. Næste ansøgningsfrist er den 20. april 2021 kl. 12.

En jury bistår Realdania med at udvælge projekter til støtte. I juryen sidder:

Læs mere om, hvem der kan søge, og hvordan projekterne bliver vurderet på www.underværker.dk

Steen Hildebrandt gæster Staldkøkkenet

“Mia Maja er et frontalt angreb på klassisk organisering, et opgør med klassisk ledelse, og et angreb mod silo tænkning”

Ordene er sagt af Steen Hildebrandt til et foredrag, han har holdt i Staldkøkkenet for en netværksgruppe, hvor jeg fik lov til at byde velkommen og fortælle min historie.

Steen Hildebrandt startede sit foredrag et andet sted end planlagt, og skrev i stedet op på tavle, de tillægsord og begreber, han så, jeg stod for – udledt af en halv times fortælling af mig om mig. Han oplister: cirkulær økonomi, Deleøkonomi, mentoring, opgør med silo, læring, organisering, ledelse, kooperativ, bæredygtighed, økonomi, universitet, viden, kapacitet, iværksætteri, innovation, partnerskaber, samarbejde, engagement, mod, passion, kompetencer, nye normer. 

Steen Hildebrandt brugte mig som case til et fortælle, hvordan jeg med min metodik repræsenterer de elementer, der skal til for at skubbe til en bæredygtig udvikling. Han pointerer, at de virksomheder der er og bliver frontløbere for den bæredygtige udvikling, er virksomheder, der formår at gøre business as unusual, bryde siloer, turde at tænke samarbejder og fælleskaber. 

Og hvorfor er det vigtigt? Vi finder ikke svaret på, hvordan vi løser klodens bæredygtighedsudfordringer i samme system, som er primær årsag til, at problemerne er skabt. Derfor skal vi være dristige, arbejde i åbenhed og turde at være modige – og det kan jo gå galt, for vi har ikke prøvet det før, så derfor er det en nødvendighed at samarbejde. Vi kan ikke løse fremtidens udfordringer alene. 

“Du er en uartighed, hvad bilder du dig ind?

Sagde Steen Hildebrandt og imiterede meget præcist den oplevelse, jeg som regel står tilbage med, når jeg præsenterer min måde at drive virksomhed på. Og hvis Steen Hildebrandt ikke havde været der til at lave en kulturel oversættelse til de 25 forretningsmænd jeg talte for, havde oplevelsen sikkert også været den samme idag. 

Jeg var i forvejen starstrucked over, at selveste Steen Hildebrandt skulle gæste mit køkken, og jeg er helt uden ord over, hvad det betyder at blive dels anerkendt og, endnu vigtigere, valideret af ham. 

Hvis jeg havde haft mere tid, havde jeg gået i dybden med, hvilke udfordringer jeg selv oplever i arbejdet med at skubbe til en bæredygtig udvikling. Her ville jeg komme ind på manglende anerkendelse for andre bundlinjer end den ensporede økonomiske, ligestilling og mit perspektiv på hvor vigtigt ubetinget tillid mellem mennesker er for at kunne skabe grundlag for udvikling.

At Steen Hildebrandt ændrer sit planlagte oplæg og gør mig til case på hans pointer, oplever jeg dels som yderst generøst og helt vildt fælleskabende. 

Det er samtidigt et fantastisk billede på pirateri*, som jeg lever for til dagligt.

Staldkøkkenet husede et netværksmøde for 25 forretningsfolk, som benyttede sig af Staldkøkkenet til at afholde møde, få vidensoplæg og spise mad af Saito og Fonda.

Når man er på besøg her i Staldkøkkenet, så kommer alt den forplejning man får serveret fra en kitcheneur fra Kitchen Collective, og på den måde bliver man som gæst et vigtigt element i udviklingen af den bæredygtige omstilling, som vi alle arbejder for at skabe.
Og hvordan det? I Staldkøkkenet tror vi på, at mad udvikles rundt om spisende mennesker, og vi tror på, at iværksættere er et ekstremt vigtigt element for at skabe en bæredygtig omstilling af det danske madsystem. 

Små, nystartede virksomheder er innovative og det er i underskoven af dansk madiværksætteri de nye ideer og markedsmuligheder opstår.

Dagens madiværksætter løser fremtidens bæredygtighedsudfordringer via de produkter og koncepter de udvikler

De madiværksættere, jeg møder lige nu er på en mission, der bunder i et ønske om bidrage til en bæredygtig udvikling både for mennesker og for klode.

*Pirateri handler om: At tale sin egen agenda ind i sine samarbejdspartneres. Det handler om at spille hinanden gode. Pirater tager risiko, sætter handling over snak, møder mennesker med tillid og husker at være generøse – ALTID generøse. 

Tale til køkkenfest: Åbning af Staldkøkkenet

Grundet det kæmpe madøre jeg er, startede jeg for mere end en håndfuld år siden en mission om at skabe rammerne for at hjælpe madiværksættere i gang.

Det udmøntede sig i en drøm om at starte et fællesskab, hvor fremtidens madfolk kunne dele viden, blive kolleger og hjælpe hinanden via noget så simpelt som at dele arbejdsplads – dele et køkken. 

Helt konkret, gik jeg rundt her i Kødbyen kiggede ind gennem de store glasfacader og forestillede mig, hvordan iværksætteri og udvikling af mad kunne skabe fællesskab blandt de madlavende mennesker og de spisende mennesker.

Det startede en rejse, der blev til dannelsen af delekøkkenet og salgsfælleskabet Kitchen Collective, festivalen Street Food om Søerne og skabelsen af madinnovationshuset CPH Food Space.

Det blev også starten på en rejse, hvor jeg med afsæt i min kærlighed til mad og min begejstring for iværksætteri har udviklet visioner, der rækker langt ud over den enkelte iværksætters ide eller det enkelte spisende menneskes måltid. 

Jeg arbejder i dag for at skabe en mere mangfoldig og bæredygtig madkultur med sunde virksomheder og mennesker, der har det godt. 

Og jeg har gennem disse år fået mange gode kolleger af ligesindede mennesker i det danske madlandskab, som alle på hver sin måde arbejder for at skabe et mere bæredygtigt madsystem. Som en stolt lillesøster beundrer jeg mine kollegers evner og viden, der hjælper os alle med at finde svaret på, hvordan vi får løst klimaproblematikken via mad. 

Særligt kan fremhæves Københavns Madhus, der i disse selvsamme lokaler, har arbejdet for, at den offentlige mad i København har opnået en økologi procent på 90.

Og da det blev muligt for mig at flytte ind i disse lokaler opstod den tanke i mig, at hvis jeg skulle kunne bidrage med noget på denne mission, som vi er mange sammen om,  var det, at arbejde på en ny metodik. 

Vi madmennekser leder hele tiden efter det rigtige svar på, hvordan vi skaber et mere bæredygtigt madsystem. Men selv om vores mål er det rigtige, så tror jeg ikke på, at en evig søgen efter svar nødvendigvis er den mest konstruktive måde at nå derhen på.

Når vi skiftes til at påstå, at lige præcis vores måde at bidrage til klimakampen på er den bedste, så oplever jeg, hvordan man nemt begynder at lede efter hullerne i hinandens oste. Det er nemlig let at fremstå hyklerisk, når man prøver at finde frem til det mest rigtige svar på en så kompleks problemstilling som bæredygtighed.

For det mest rigtige svar findes ikke. Og derfor burde vi måske holde op med at fokusere så ensporet på at finde svar, og i stedet begynde med at finde frem til de rigtige spørgsmål.

Det er ofte mere angstprovokerende at lede efter spørgsmål end svar. Man stiller sig i en mere sårbar position, når man anerkender, at man ikke ved, hvilken vej, der er den rigtige at gå. Men at stille spørgsmål behøver ikke være et tegn på usikkerhed. Det kan også være en nyttig metode og en mere konstruktiv ramme om arbejdet med komplekse problemstillinger.

Det er den ramme, jeg gerne vil skabe i Staldkøkkenet. Et rum, hvor vi anerkender, at ingen af os har det rigtige svar, og hvor der er tryghed til at være nysgerrig og stille alle de mange komplekse spørgsmål, der altid melder sig i samtaler om fremtidens fødevaresystem. Et rum hvor vi kan være modige sammen og i fællesskab åbne op for nye måder at se og gøre mad på.

Jeg drømmer om, at Staldkøkkenet bliver stedet, hvor vi samler modige folk, der er nysgerrige og deler begejstring for bæredygtig madkultursudvikling og dermed bliver rammen for et nyt vidensproducerende fælleskab.

SÅ velkommen til Staldkøkkenet, og hvad er det så helt konkret, spørger du måske?

Det spørger jeg egentlig også mig om, for sandheden er, at jeg ikke er nået dertil endnu, hvor jeg ved, hvad denne virksomhed skal lave. 

Når jeg underviser og rådgiver, lærer jeg altid fra mig, at det er vigtigt at dele sine ideer åbent med andre, og man må virkelig sige, at jeg har ladet mig smage min egen medicin denne gang. At agere åbent i sine ufærdige ideer er en proces, der er forbundet med stor usikkerhed, men når man agerer åbent, sker der også det fantastiske, at man aldrig står alene, og det er Staldkøkkenets korte historie allerede et bevis på. 

I det ene køkken har jeg flyttet Kitchen Collective ind. 

Allerede en time efter, vi havde fået nøglerne til lejemålet, var de første 3 madiværksættere flyttet ind og begyndt at røre i gryderne. 

Kernen i Kitchen Collective er de udvalgte kitcheneurs, der arbejder med innovativ produktudvikling. Vores kitcheneur har både holdninger og holdånd og arbejder i åbenhed og med stor lyst til at skabe i fællesskab med andre ligesindede. Vores kitcheneurs er toneangivende inden for de nyeste strømninger og sætter dagsordenen for madscenen. De udvikler, tester og formidler fødevarer, der er grundlag for bæredygtige, grønne og kreative løsninger på nutidens udfordringer.

Og her i det andet køkken drømmer jeg om, er stedet, hvor man kommer og bliver inspireret eller bruger det som platform til at inspirere andre. 

Saito har allerede afholdt tangsmagning her og snart underviser Rødder børn i grønt mad på lokale råvarer.

Food organisation of Denmark, Erhvervshus Hovedstaden, Tuborg Fondet, Irma og mange flere har allerede taget køkkenet til sig til udviklingsaktiviteter – som et slags alternativt mødelokale. Og når man er på besøg her i Staldkøkkenet, så kommer alt den forplejning man får serveret fra en kitcheneur fra Kitchen Collective, og på den måde bliver man som gæst et vigtigt element i udviklingen af den bæredygtige omstilling, som vi alle arbejder for at skabe.

Og hvordan det? Jo, vi tror på, at mad udvikles rundt om spisende mennesker, og vi tror på, at iværksættere er et ekstremt vigtigt element for at skabe en bæredygtig omstilling af det danske madsystem. 

Små, nystartede virksomheder er innovative og det er i underskoven af dansk madiværksætteri de nye ideer og markedsmuligheder opstår.

Dagens madiværksætter løser fremtidens bæredygtighedsudfordringer via de produkter og koncepter de udvikler

De madiværksættere, jeg møder lige nu er på en mission, der bunder i et ønske om bidrage til en bæredygtig udvikling både for mennesker og for klode. Det er ikke nystartende virksomheder, der har flot CSR projekt kørende på siden. Det klassiske CSR – eller hvad jeg betragter som almindelig bæredygtig omtanke – er en indlejret del af disse nye virksomheders DNA. Og grunden til disse madiværksættere starter nye virksomheder, er fordi, at de ser sig selv som et svar på de bæredygtigheds- og sundhedsproblematikker, som vi står over for lige nu. 

Vi kan se, at mange af løsningerne, koncepterne og produkterne også inspirerer de større virksomheder til at udvikle nye produkter eller indgå samarbejder med de mindre.

Samtidig så er de små nystartede virksomheder i tæt kontakt med forbrugeren og dermed spiller de i en vigtig rolle, fordi de hurtigt kan få nye løsninger ud på markedet.

Den tætte kontakt med forbrugeren er essentiel for udbredelsen af nye løsninger, og her spiller lokationen Kødbyen også en meget vigtig rolle.

Kan man skabe denne forandring fra en lille matrikel i det hippeste København, som kun en særlig del af befolkningen finder vej til? Nej, det kan man ikke. 

Men Kødbyen er en unik adresse, som mange finder helt vildt sexet at besøge, og derfor er denne adresse altafgørende for, at vi kan få iværksættere og løsninger frem i lyset, skabe fyrtårne, som har mulighed for at nå ud til en langt større del af befolkningen. Med denne adresse i Kødbyen, tror jeg på, at vi kan skabe ringe i vandet, og jeg vil ydmygt gøre mit for, at det der sker fra denne adresse vil bidrage til arbejdet med at skabe en bæredygitg omstilling af vores madsystem.

Staldkøkkenet er for alle, der vil med på rejsen! 

Så igen, Hvad er Staldkøkkenet? Lad og finde ud af det sammen – kom kære madvenner, brug stedet, tag værtskabet, og lad det blive stedet, hvor vi mødes over vores begejstring for mad, er modige og tør at være nysgerrige på, hvilke spørgsmål vi skal stille for at skabe et mere bæredygtigt madsystem. 

Og hey – det er i virkeligheden slet ikke så komplekst. Vi ved allesammen godt, at de bedste fester altid ender i køkkenet. Og køkkenfest er en ting at skabe fællesskab omkring. Jeg tror på, at Staldkøkkenets køkkenfester i dag og i fremtiden vil skabe basis for udvikling og forandring. 

Dagen i dag er et godt bevis på det og med dem der har tilsluttet sig flokken indtil nu, er jeg faktisk slet ikke bekymret. 

Tak til alle jer, som tager værtskabet med mig i dag. 

Moussa, Koalition, MUVE, Radius, Oremandsgaard,  Quench & Tickle, Foodture, Rebæl, Vera Mexicana, Fangst, Bajis Box, Mad der bare holder, Rødder, Rørt, Saito, Fonda og Møllers hjemmebag. 

Tak til jer, der er sammen med mig til hverdag og får det her til at ske. Jacob, Hans Peter, Martine, Emily og Maria – jeg  kunne ikke have ønsket mig at være en del af et bedre sjak. 

Tak til bestyrelsen og mine 20 med-kooperativer i CPH Food Space. Vi er noget, fordi vi er det sammen. 

Tak til Mads Uldall og Kødbyen for at være samarbejdsvillige og være med til at understøtte et initiativ som dette. Det er ikke en selvfølgelighed i en kompleks by som denne, at et initiativ som Staldkøkkenet kan få flyvehøjde. 

Tak Franciska Rosenkilde for din gode tale. Og tak Kultur og Fritidsforvaltningen for at være en strategisk sparringspartner, en medspiller og en god ven. Samarbejdet med jer, husker mig på, at det vi laver hernede i den lille Kødby har langt større betydning, end vi måske mærker til dagligt. 

Tak til den pirat, der har lært mig vigtigheden i altid at være begejstret og givet mig modet til at leve gennem min egen nysgerrighed hver dag 

Tak til alle jer der er kommet i dag for at markere denne dag med OS.

Program for Køkkenfesten: Åbning af Staldkøkkenet

I samskabelse med iværksættere fra CPH Food Space og Kitchen Collective glæder det mig at kunne præsentere dagens program.

Staldkøkkenet åbnes af Københavns Kultur- og Fritidsborgmester Franciska Rosenkilde.

Dernæst sætter Koalition rammen for, at vi sammen undersøger forskellige modeller for de systembrud, der arbejder for ændre vores madsystem og madkultur i en mere smagfuld og bæredygtig retning. Det sker i en samtale modereret af Marie Sainabou Jeng, stifter af Koalition. Med i samtalen er Franciska Rosenkilde, kultur- og fritidsborgmester, Johanne Schimming, landmand og ejer af Hegnsholt og mig selv, som starter af forskellige madfællesskaber.

Slagets gang styres af Moussa Mchangama, der er medejer af rådgivningsvirksomheden In futurum.

På dagen smager og møder vi også FONDA CPH, Saito CPH, RØRT, Fangst, Foodture, Rødder, Bajis Box, Møllers Hjemmebag, Vera Mexicana, Mad Der Bare Holder, Radius Distillery x Oremandsgaard, Quench & Tickle.

Ønsker du at tilmelde dig køkkenfesten eller har du spørgsmål til dagen, er du velkommen til at skrive til Emily. 

Alle er velkomne, og du må gerne dele invitationen.

Jeg er vanvittigt glad for og stolt over, at så mange har lyst til at bidrage til køkkenfesten. Du kan læse mere om de enkelte herunder: 

Moussa Mchangama

Moussa Mchangama er medejer af rådgivningsvirksomheden In futurum, der rådgiver skandinaviske livsstilsvirksomheder om bæredygtig strategiudvikling og kommunikation. Med en MA i Moderne Kultur & Kulturformidling og en baggrund som redaktør og strategisk kommunikatør, er han især optaget af værdibaseret kommunikation, diversitet, forandringsskabelse og vejen mod en mere bæredygtig verden – og så er han et udpræget madøre med en stor kærlighed til og viden om vin. 

Koalition

I Koalition ønsker de at sætte scene til og fokus på de personer og organisationer, der arbejder for at ændre vores madsystem og madkultur i en mere bæredygtig retning. De er nysgerrige på at finde ud af, hvordan madens folk arbejder for at bryde systemerne, som vi kender dem. Derfor har de siden Koalitions grundlæggelse arbejdet med den undersøgende artikelserie, Madsystembryder, publiceret i egne medier og ved POV.International. 

Johanne Schimming 

Johanne Schimming insisterer på at drive landbrug uden kompromiser. Økologien er hendes udgangspunkt, og hun går langt videre i sit dyrehold, der altid sætter dyrenes absolutte før noget andet. 

Hegnsholt er et lille værdidrevet speciallandbrug med den daglige vision at finde den ultimative kobling mellem holdningsbaseret produktion og unikke produkter. Hver dag arbejder de på, at etik og kvalitet ikke er hinandens modsætninger. Tværtimod. De skaber ganske særlige produkter, for den kompromisløse produktion kan smages. Og det er derfor de er her; Hegnsholt i en æggeskal, kunne man sige.

Franciska Rosenkilde

Franciska Rosenkilde (Alternativet) er Kultur-og Fritidsborgmester i Københavns Kommune og formand for Kultur- og Fritidsudvalget. Franciska arbejder for en bæredygtig omstilling af København, med mere tid til meningsfulde fællesskaber og mindre stress, renere luft, grønnere mad og færre biler. Mere kultur og natur. Mere lokalt demokrati.

FONDA CPH

FONDA CPH laver Danmarks første fond-baserede drikkevarer, som repræsenterer det salte køkken. FONDA CPH skaber langtidssimret animalsk og vegansk fond af bæredygtige økologiske råvarer, som danner et sundt grundlag for drikkevarer med masser af smag. Et perfekt alternativ til den femte kop kaffe eller andre søde læskedrikke og juice, når du egentlig trænger til et madfix. FONDA CPH vandt i sommer Sol Over Gudhjems Produktpris i kategorien Innovation med drikke-fonden FONDASTRUCK. 

Saito

Saito CPH udspringer af den japanske kok, Takashi Saitos, store passion for eksperimenterende japansk cuisine i høj kvalitet. Takashis bruger traditionelle japanske teknikker på danske råvarer, inddrager ærke-japanske smage og eksperimenterer med konsistenser. Især dansk tang spiller en stor rolle i retterne. Efter mange års erfaring fra den københavnske restaurationsbranche er Takashi ved at definere sin egen stemme og udvikle signaturretter. 

RØRT

RØRT nytænker de klassiske pålægssalater og tager kategorien til nye højder med klare principper om bæredygtighed, sundhed og fremfor alt velsmag. RØRT er resultatet af Jean-Michel Grønnegårds Deleurans livslange passion for pålægssalater og en frustration over, hvor svært det er at opdrive noget indenfor genren, som smager godt og er lavet på ordentlige råvarer. I 2019 deltog de på Street Food om Søerne for at teste konceptet, og det blev noget af en succes da de, udover at møde en masse glade gæster og få værdifuld feedback også vandt “Årets Særpris”.

Mad Der Bare Holder 

Mad Der Bare Holder er færdiglavede retter på glas og går mere op i smag end i fedtprocenter. Michael laver mad fra bunden, med egen fonde og bouilloner. Han lægger vægt på at bruge ærlige råvarer og ønsker at tilbyde håndlavet mad på glas, der har en fyldig og harmonisk smag.

Møllers Hjemmebag 

Kernen i Møllers Hjemmebag er passion, økologi, kvalitet, kærlighed og tid. De bager kun med gode råvarer – økologiske, friske varer, som de ved præcis, hvor kommer fra.

Møllers Hjemmebag udvikler nye produkter sammen med andre madiværksættere og står blandt andet bag Banana CPH’s nye Banana Bread.

Rødder 

Smag, bæredygtighed, lokale råvarer, kød fra glade dyr,økologisk og biodynamisk grønt er kerneværdierne, når Rødder bringer godtfolk sammen ved langborde til sociale spiseoplevelser i uformelle og afslappede rammer. Maden er altid 90-100% økologisk og lavet af de bedste lokale råvarer i sæson. For Rødder er det afgørende at kende de producenter, der leverer råvarerne. De vil vide hvor både gris og gulerødder kommer fra, så de er sikre på kun at servere den bedste kvalitet med den bedste smag. Rødder samarbejder bl.a. med små lokale producenter på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster, hvor der er kælet for både dyr, grøntsager og produkter.

Bajis Box 

Bag Bajis Box er Shafaq Khan, som snart lancerer Danmarks første halal måltidskasse. Baji er symbol på en man stoler på og en, der ville dig godt! En hjælpende hånd i hverdagen, en håndsrækning, glæden ved måltiderne, gode råvarer, sundhed, smagsoplevelser og nærvær. Ambitionen er at sprede glæde, farver, dufte og smag, når en Bajis Box ankommer til dit hjem.

Fangst

Fangst har sat sig for at genopdage og udforske mangfoldigheden af fisk og skaldyr i vandene omkring Norden. Med respekt for naturen og det gastronomiske håndværk, konserveres noget af verdens bedste fisk og skaldyr i dåser, som kan serveres som lækre snacks eller små måltider. 

Radius Distillery x Oremandsgaard

Radius Distillery x Oremandsgaard. Det prisvindende destilleri leverer nytænkende varianter på gin med udgangspunkt i de gamle Sydsjællandske æblesorter dyrket på egen jord. Holdet bag udgøres af landmænd og laboranter i form af kemiker-Flemming, farmaceut-Kristian og godsejer-August.

Vera Mexicana 

Vera Mexicana er et premium mærke af mexicansk mad, hvor alt er lavet i Mexico med lokale partnere, der hver især er mestre inden for deres disciplin. Det er skabt med ønsket om at bidrage til hverdags-madglæden i Danmark og ud fra en devise om at finde de bedste smage i Mexico; dyrket og produceret med tanke og fokus på alle involverede mennesker i forsyningskæden. Vera Mexicana vil introducere og involvere den almindelige dansker i glæderne fra det mexicanske gastronomiske skattekammer gennem reelle ingredienser, opskrifter, videoer og arrangementer! Buen provecho!

Foodture

Foodture laver økologisk og lokal tempeh, der gør det nemt og lækkert at spise plantebaseret. Tempeh er et planteprotein, som laves ved fermentering af økologiske bønner. Du kan bruge Foodtures tempeh i alle salgs retter. Grundsmagen er fyldig – og med masser af umami.

Quench & Tickle 

Quench & Tickle forener kvalitet og convenience, så folk kan nyde fantastiske drinks hvor som helst og når som helst. Projektet startede, da to erfarne bartendere var trætte af, at folk konstant skulle gå på kompromis, når det kom til drinks uden for rammerne af de allerbedste cocktailbarer. Det måtte kunne gøres bedre, og nu kan du få lov at smage verdenspremieren på en af deres prototyper; en spritz med hyben og galangarod.

Køkkenfest i Staldkøkkenet

Staldkøkkenet åbnes af Københavns Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde d. 7. februar 2020 kl 15. Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

Staldkøkkenet åbner i Københavns Grå Kødby ved siden af madinnivationshuset CPH Food Space.

Staldkøkkenet er en unik moderne bygning i det gamle slagterkvarter med store glasfacader ud til både Staldgade og Slagtehusgade. 

Staldkøkkenet samler modige folk, der er nysgerrige, stiller spørgsmål og deler begejstring for mad og bæredygtighed og danner dermed rammen for et nyt vidensproducerende fælleskab.

Staldkøkkenet er et transparent rum for madudvikling, som kan lejes til alt fra workshops, madundervisning, og madudvikling. 

Staldkøkkenet består af to ens køkkener, der er indrettet optimalt til madudviklingsaktiviteter. Staldkøkkenet kan lejes til alt fra workshops, madundervisning, og madudvikling. Fælles for alle aktiviteterne er, at de i praksis skubber til et bæredygtigt madsystem.  

I det ene af de to køkkener i Staldkøkkenet flytter også fælleskabet Kitchen Collective ind. Kitchen Collective huser madiværksættere, der arbejder med nye metodikker i alle led af værdikæden. Kernen i Kitchen Collective er de udvalgte kitcheneurs, der arbejder med innovativ produktudvikling. En kitcheneur har både holdninger og holdånd og arbejder i åbenhed og med stor lyst til at skabe i fællesskab med andre ligesindede. Kitcheneurs er toneangivende indenfor de nyeste strømninger og sætter dagsordenen for madscenen. Kitcheneurs udvikler, tester og formidler fødevarer, der er grundlag for bæredygtige, grønne og kreative løsninger på nutidens udfordringer.

I forlængelse af workshops eller undervisningsseancer i Staldkøkkenet kan du snuse til madiværksætteriet i København og møde Kitchen Collectives kitcheneurs. Du har også mulighed for at sætte kitcheneurs i spil ved at købe forplejning, inspirationsmøder eller andre aktiviteter gennem Kitchen Collectives eventafdeling, som står klar til at kuratere madindhold, der passer til dit arrangement.

Kommer du ikke forbi glasfacaderne i Kødbyen, kan du også følge med i Staldkøkkenets og Kitchen Colletives aktiviteter her:

Staldkøkkenet: Facebook, Instagram, Web, LinkedIn

Kitchen Collective: Facebook, Instagram, Web, LinkedIn 


Jeg vil starte et nyt køkkenfælleskab!

Jeg arbejder på at starte en ny virksomhed, og den proces vil jeg dele åbent.

Hvorfor? 

Når jeg underviser og rådgiver, lærer jeg altid fra mig, at det er vigtigt at dele ideer åbent med andre. Stadig oplever jeg at møde mennesker, der ikke tør. Oftest er forklaringen, at de er bange for, at andre stjæler deres ide. Oftest fortolker jeg, at det handler om, at de er bange for at stå frem med noget, der ikke er 100% færdigt. 

I min undervisning og rådgivning bruger jeg derfor meget vigtig tid på at forklare, hvad der gør det værdifuldt at stå frem med ideer, der ikke er udviklet færdigt.

Jeg ser, det har følgende kvaliteter: 

Et nyt køkkenfælleskab

Jeg har fået mulighed for at overtage et nyt lejemål på Slagtehusgade 11A – lige ved siden af CPH Food Space. 

Det er knap 300 kvadratmeter flot køkken med åbne glasfacader ud til to gader i den Grå Kødby.

Jeg er nu i den proces, hvor jeg forhandler kontrakt samtidig med, jeg mærker efter i maven, om det føles rigtigt. Selvom det er et køkken, en adresse, og en ramme hvor en smuk virksomhed kan udspille sig, er der ligeså mange tanker om risiko, organisering mm, der gør det svært at træffe beslutningen. Også af den årsag, vælger at lave hele processen omkring udviklingen og opstarten åben. 

På adressen vil jeg gerne skabe et åbent, nysgerrigt og videns producerende fælleskab, der arbejder i praksis med at skabe et socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt madsystem, der kan skubbe til madkultursudviklingen.

Hvad det helt præcist betyder, er jeg også ved at finde ud af. Jeg er meget betaget af, hvad bygningen i sig selv skaber af muligheder. De store åbne glasfacader, gør det muligt at dele, hvad der sker inde i bygningerne med hele omverden.

Et nyt køkkenfælleskab bliver til

Jeg har inviteret gode vigtige venner til at hjælpe mig med den første udviklingsdel. 

TAK Emily fra Kitchen Collective, Jacob Damgaard, Line Rise fra FoodCause, Marie Jeng fra Koalition, Maria fra Kitchen Collective, Martine fra Fonda, Martin Bregnballe, Mette Sandahl fra Orange Elevator, Tina Saaby, Emil Andersen fra Planteslagterne og Frederik Aske Sønksen fra Rebel Food.

Jeg strukturerede det således, at de alle blev inviteret til en aften i det nye køkken. Jeg havde opstillet naturvinsbar, fadølsanlæg og inviteret den gode dygtige Takashi fra Saito, der lavede den skønneste japanske middag for os på danske lokale råvarer. 

Først præsenterede jeg gæsterne for grundtankerne bag køkkenet, så de alle havde et grundlag for at medudvikle med mig. 

Det er nervepirrende at fortælle om sine spæde ideer, for man kan slet ikke svare på de gode spørgsmål, man får – og det er netop deri det vigtige findes. Derfor havde jeg også aftalt med Emily, at hun skrev noter til alt, der blev sagt, så jeg efterfølgende kan finde frem til, hvor det giver mening for mig at justere. 

Rundt i køkkenet havde jeg hængt plancher med de respektive forretningsområder op. Her ville jeg have dem til at medudvikle på selve forretningsområdet og komme med ideer til potentielle partnere. Jeg havde også ophængt en planche med de værdier, som jeg forestiller mig, at det nye fælleskab skal bygges op omkring. Jeg havde også hængt en planche der var blank op, hvor man kunne skrive alt, det som jeg ikke havde tænkt.

To og to skulle de rundt ved hver planche, hvor de havde 5 minutter til at medudvikle.

Indimellem serverede Saito snacks. Vi fik først forskellige tangarter fra Odsherred. Dernæst fik vi bønner. Efter workshopsdelen serverede Saito middag. Vi fik en ret, jeg ikke kan huske, hvad hedder, men som er en japansk udgave af biksemad, som samles på gamle ris, som man hælder varm grøn te udover. 

Denne aften lærte jeg, at jeg har venner, der selvfølgelig ikke følger workshops instrukser og finder deres egne veje gennem plancherne. Jeg lærte, at jeg selvfølgelig også har venner, der virkelig dedikeret arbejder de fulde 5 minutter og mere til ved hver planche. 

Jeg lærte, at det er svært at teste sine værdier. Min hensigt ved at hænge værdierne op var, at folk ville byde ind med, hvordan værdierne kunne udfolde sig i praksis. Det var ikke sådan gæsterne greb opgaven an, og de så sig mere i en position af at skulle vurdere værdierne. Og det får man ikke noget ud af, for mine opstillede værdier var gode og smukke. Det er jo meget sjældent, at virksomheder har dårlige værdier – altså dem som de fortæller om til offentligheden. Det er svært at få folk til at arbejde med, for værdier er jo sjældent dårlige, og dermed er der ikke rigtig noget at justere. 

Jeg lærte, at mine kloge dygtige og kreative venner heller ikke kan udvikle ud fra blankt papir. 

Når jeg underviser unge mennesker oplever jeg ofte deres store bekymring for, at de aldrig bliver kreative og innovative og aldrig får denne der gode ide. De har opfattelsen af, at hvis de sidder længe nok med deres tomme notesbog, så kommer det måske. Jeg forsøger at lære fra mig, at ideer ikke er noget, der en dag bare springer ned fra himlen, og man ikke kan udvikle ud fra et blankt stykke papir. Dem der får gode ideer, er dem, der åbent forholder sig til verden og hinanden og kan finde ud af at sætte alt det, der kommer til en sammen på nye måder. Hvilket minder mig om, hvorfor det er vigtigt at arbejde tværfagligt. Altid. 

Samtale, middag og refleksion

Efter den gode workshop seance, havde vi fælles middag og opsamling og samtaler om de gode muligheder, der er i køkkenet. 

Under middagen havde vi virkelig god snak om værdier. Værdiers betydning for virksomheder – indadtil som udadtil – skal de henlede til ens ‘why’, eller skal de blot have en kommunikativ værdi. Og hvad er det der ‘why’- og er vi egentlig ikke snart forbi det der ‘why’?

Jeg noterede mig, hvor meget man kan ændre af værdiernes betydning ved at formulere dem om fra ord til aktive handlinger.

I det nye køkkenfælleskab skal der være aktive værdier! 

Der kom mange gode nye værdier i puljen – refleksion, tålmodighed, modning – der er stadig meget med værdisættet, der skal arbejdes med. 

Derudover kom der også virkelig mange gode inputs til forretningsområder, aktiviteter, målgrupper mm. 

Sådan en aften har forhåbentlig gjort mig klogere, på sigt, lige nu mest af alt mere forvirret, men det tænker jeg er positivt. 

Jeg har ikke fastlåst mig på, hvad fremtiden bringer men jeg lader tiden arbejde for mig – for tiden er altid min ven. Jeg lader alle de gode input arbejde i mig i nogle dage endnu og observerer, hvad der kommer til mig af konkrete billeder og ideer, før jeg dykker ned i noterne fra aftenen og nærlæser, hvad jeg egentlig fik af inputs. 

Jeg ved ikke, hvad det hele ender med, men jeg ved, jeg er meget taknemmelig.