Tale til køkkenfest: Åbning af Staldkøkkenet
Grundet det kæmpe madøre jeg er, startede jeg for mere end en håndfuld år siden en mission om at skabe rammerne for at hjælpe madiværksættere i gang.
Det udmøntede sig i en drøm om at starte et fællesskab, hvor fremtidens madfolk kunne dele viden, blive kolleger og hjælpe hinanden via noget så simpelt som at dele arbejdsplads – dele et køkken.
Helt konkret, gik jeg rundt her i Kødbyen kiggede ind gennem de store glasfacader og forestillede mig, hvordan iværksætteri og udvikling af mad kunne skabe fællesskab blandt de madlavende mennesker og de spisende mennesker.
Det startede en rejse, der blev til dannelsen af delekøkkenet og salgsfælleskabet Kitchen Collective, festivalen Street Food om Søerne og skabelsen af madinnovationshuset CPH Food Space.
Det blev også starten på en rejse, hvor jeg med afsæt i min kærlighed til mad og min begejstring for iværksætteri har udviklet visioner, der rækker langt ud over den enkelte iværksætters ide eller det enkelte spisende menneskes måltid.
Jeg arbejder i dag for at skabe en mere mangfoldig og bæredygtig madkultur med sunde virksomheder og mennesker, der har det godt.
Og jeg har gennem disse år fået mange gode kolleger af ligesindede mennesker i det danske madlandskab, som alle på hver sin måde arbejder for at skabe et mere bæredygtigt madsystem. Som en stolt lillesøster beundrer jeg mine kollegers evner og viden, der hjælper os alle med at finde svaret på, hvordan vi får løst klimaproblematikken via mad.
Særligt kan fremhæves Københavns Madhus, der i disse selvsamme lokaler, har arbejdet for, at den offentlige mad i København har opnået en økologi procent på 90.
Og da det blev muligt for mig at flytte ind i disse lokaler opstod den tanke i mig, at hvis jeg skulle kunne bidrage med noget på denne mission, som vi er mange sammen om, var det, at arbejde på en ny metodik.
Vi madmennekser leder hele tiden efter det rigtige svar på, hvordan vi skaber et mere bæredygtigt madsystem. Men selv om vores mål er det rigtige, så tror jeg ikke på, at en evig søgen efter svar nødvendigvis er den mest konstruktive måde at nå derhen på.
Når vi skiftes til at påstå, at lige præcis vores måde at bidrage til klimakampen på er den bedste, så oplever jeg, hvordan man nemt begynder at lede efter hullerne i hinandens oste. Det er nemlig let at fremstå hyklerisk, når man prøver at finde frem til det mest rigtige svar på en så kompleks problemstilling som bæredygtighed.
For det mest rigtige svar findes ikke. Og derfor burde vi måske holde op med at fokusere så ensporet på at finde svar, og i stedet begynde med at finde frem til de rigtige spørgsmål.
Det er ofte mere angstprovokerende at lede efter spørgsmål end svar. Man stiller sig i en mere sårbar position, når man anerkender, at man ikke ved, hvilken vej, der er den rigtige at gå. Men at stille spørgsmål behøver ikke være et tegn på usikkerhed. Det kan også være en nyttig metode og en mere konstruktiv ramme om arbejdet med komplekse problemstillinger.
Det er den ramme, jeg gerne vil skabe i Staldkøkkenet. Et rum, hvor vi anerkender, at ingen af os har det rigtige svar, og hvor der er tryghed til at være nysgerrig og stille alle de mange komplekse spørgsmål, der altid melder sig i samtaler om fremtidens fødevaresystem. Et rum hvor vi kan være modige sammen og i fællesskab åbne op for nye måder at se og gøre mad på.
Jeg drømmer om, at Staldkøkkenet bliver stedet, hvor vi samler modige folk, der er nysgerrige og deler begejstring for bæredygtig madkultursudvikling og dermed bliver rammen for et nyt vidensproducerende fælleskab.
SÅ velkommen til Staldkøkkenet, og hvad er det så helt konkret, spørger du måske?
Det spørger jeg egentlig også mig om, for sandheden er, at jeg ikke er nået dertil endnu, hvor jeg ved, hvad denne virksomhed skal lave.
Når jeg underviser og rådgiver, lærer jeg altid fra mig, at det er vigtigt at dele sine ideer åbent med andre, og man må virkelig sige, at jeg har ladet mig smage min egen medicin denne gang. At agere åbent i sine ufærdige ideer er en proces, der er forbundet med stor usikkerhed, men når man agerer åbent, sker der også det fantastiske, at man aldrig står alene, og det er Staldkøkkenets korte historie allerede et bevis på.
I det ene køkken har jeg flyttet Kitchen Collective ind.
Allerede en time efter, vi havde fået nøglerne til lejemålet, var de første 3 madiværksættere flyttet ind og begyndt at røre i gryderne.
Kernen i Kitchen Collective er de udvalgte kitcheneurs, der arbejder med innovativ produktudvikling. Vores kitcheneur har både holdninger og holdånd og arbejder i åbenhed og med stor lyst til at skabe i fællesskab med andre ligesindede. Vores kitcheneurs er toneangivende inden for de nyeste strømninger og sætter dagsordenen for madscenen. De udvikler, tester og formidler fødevarer, der er grundlag for bæredygtige, grønne og kreative løsninger på nutidens udfordringer.
Og her i det andet køkken drømmer jeg om, er stedet, hvor man kommer og bliver inspireret eller bruger det som platform til at inspirere andre.
Saito har allerede afholdt tangsmagning her og snart underviser Rødder børn i grønt mad på lokale råvarer.
Food organisation of Denmark, Erhvervshus Hovedstaden, Tuborg Fondet, Irma og mange flere har allerede taget køkkenet til sig til udviklingsaktiviteter – som et slags alternativt mødelokale. Og når man er på besøg her i Staldkøkkenet, så kommer alt den forplejning man får serveret fra en kitcheneur fra Kitchen Collective, og på den måde bliver man som gæst et vigtigt element i udviklingen af den bæredygtige omstilling, som vi alle arbejder for at skabe.
Og hvordan det? Jo, vi tror på, at mad udvikles rundt om spisende mennesker, og vi tror på, at iværksættere er et ekstremt vigtigt element for at skabe en bæredygtig omstilling af det danske madsystem.
Små, nystartede virksomheder er innovative og det er i underskoven af dansk madiværksætteri de nye ideer og markedsmuligheder opstår.
Dagens madiværksætter løser fremtidens bæredygtighedsudfordringer via de produkter og koncepter de udvikler
De madiværksættere, jeg møder lige nu er på en mission, der bunder i et ønske om bidrage til en bæredygtig udvikling både for mennesker og for klode. Det er ikke nystartende virksomheder, der har flot CSR projekt kørende på siden. Det klassiske CSR – eller hvad jeg betragter som almindelig bæredygtig omtanke – er en indlejret del af disse nye virksomheders DNA. Og grunden til disse madiværksættere starter nye virksomheder, er fordi, at de ser sig selv som et svar på de bæredygtigheds- og sundhedsproblematikker, som vi står over for lige nu.
Vi kan se, at mange af løsningerne, koncepterne og produkterne også inspirerer de større virksomheder til at udvikle nye produkter eller indgå samarbejder med de mindre.
Samtidig så er de små nystartede virksomheder i tæt kontakt med forbrugeren og dermed spiller de i en vigtig rolle, fordi de hurtigt kan få nye løsninger ud på markedet.
Den tætte kontakt med forbrugeren er essentiel for udbredelsen af nye løsninger, og her spiller lokationen Kødbyen også en meget vigtig rolle.
Kan man skabe denne forandring fra en lille matrikel i det hippeste København, som kun en særlig del af befolkningen finder vej til? Nej, det kan man ikke.
Men Kødbyen er en unik adresse, som mange finder helt vildt sexet at besøge, og derfor er denne adresse altafgørende for, at vi kan få iværksættere og løsninger frem i lyset, skabe fyrtårne, som har mulighed for at nå ud til en langt større del af befolkningen. Med denne adresse i Kødbyen, tror jeg på, at vi kan skabe ringe i vandet, og jeg vil ydmygt gøre mit for, at det der sker fra denne adresse vil bidrage til arbejdet med at skabe en bæredygitg omstilling af vores madsystem.
Staldkøkkenet er for alle, der vil med på rejsen!
Så igen, Hvad er Staldkøkkenet? Lad og finde ud af det sammen – kom kære madvenner, brug stedet, tag værtskabet, og lad det blive stedet, hvor vi mødes over vores begejstring for mad, er modige og tør at være nysgerrige på, hvilke spørgsmål vi skal stille for at skabe et mere bæredygtigt madsystem.
Og hey – det er i virkeligheden slet ikke så komplekst. Vi ved allesammen godt, at de bedste fester altid ender i køkkenet. Og køkkenfest er en ting at skabe fællesskab omkring. Jeg tror på, at Staldkøkkenets køkkenfester i dag og i fremtiden vil skabe basis for udvikling og forandring.
Dagen i dag er et godt bevis på det og med dem der har tilsluttet sig flokken indtil nu, er jeg faktisk slet ikke bekymret.
Tak til alle jer, som tager værtskabet med mig i dag.
Moussa, Koalition, MUVE, Radius, Oremandsgaard, Quench & Tickle, Foodture, Rebæl, Vera Mexicana, Fangst, Bajis Box, Mad der bare holder, Rødder, Rørt, Saito, Fonda og Møllers hjemmebag.
Tak til jer, der er sammen med mig til hverdag og får det her til at ske. Jacob, Hans Peter, Martine, Emily og Maria – jeg kunne ikke have ønsket mig at være en del af et bedre sjak.
Tak til bestyrelsen og mine 20 med-kooperativer i CPH Food Space. Vi er noget, fordi vi er det sammen.
Tak til Mads Uldall og Kødbyen for at være samarbejdsvillige og være med til at understøtte et initiativ som dette. Det er ikke en selvfølgelighed i en kompleks by som denne, at et initiativ som Staldkøkkenet kan få flyvehøjde.
Tak Franciska Rosenkilde for din gode tale. Og tak Kultur og Fritidsforvaltningen for at være en strategisk sparringspartner, en medspiller og en god ven. Samarbejdet med jer, husker mig på, at det vi laver hernede i den lille Kødby har langt større betydning, end vi måske mærker til dagligt.
Tak til den pirat, der har lært mig vigtigheden i altid at være begejstret og givet mig modet til at leve gennem min egen nysgerrighed hver dag
Tak til alle jer der er kommet i dag for at markere denne dag med OS.